1-3 År
Barnets udvikling
Omkring 1-årsalderen lærer de fleste børn at gå. Det er et stort skridt i udviklingen at kunne komme præcis derhen, hvor man vil. I forbindelse med denne udvikling bliver mange børn stadig mere selvstændige og får en stærkere vilje
Barnet kan nu styre kæbe, tænder og tunge og smasker og tygger med åben mund. Ved 1-årsalderen kan barnet i stigende grad drikke og spise på egen hånd. Mange drikker selv af en kop. De kan gribe fat i tallerken med den ene hånd og i skeen med den anden. De fleste kan dog godt lide at spise med fingrene, hvilket er en del af den motoriske udvikling.
Ved 2-3-årsalderen tager udviklingen af barnets identitet virkelig fart. Barnet prøver sin vilje af og tester grænser. Som forælder kan man få brug for tålmodighed og for at være fleksibel. Den store konflikt plejer at være mellem at ville selv og omgivelsernes begrænsninger. Børn kæmper ofte med at håndtere denne balancegang, og nogle gange skal der ikke meget til for at sende en harmonisk 2-årig i affekt.
Udtryk som "kan selv" er helt almindelige, og mange børn vil spise selv, selv tage tøj på og selv åbne og lukke døre. At opleve noget og gentage det er den vigtigste måde for barnet at lære nye ting på. Det gælder også ved introduktionen af nye smage og konsistenser. Det kan kræve mange forsøg, før barnet lære at holde af den nye mad.
Frugt og grønt
En del børn elsker frugt og grøntsager fra første stund, mens andre børn er mere tøvende i forhold til den nye smag og konsistens. Det er normalt, at det tager tid, inden barnet lærer at kunne lide nye smage og konsistenser, så giv ikke op, bare fordi barnet bliver ved med at spytte ud eller nægter at smage. Børn gør som de voksne omkring dem, så vær et godt eksempel. Dæk op med frugt og grøntsager, skær det hele i små bidder, eller lav sjove figurer, og spis sammen med barnet. Med tiden vokser chancen for, at dit barn spiser en varieret og farverig kost fyldt med vitaminer og mineraler.
Lad endelig barnet grise
Det er en fryd for øjet at se børn, der spiser is eller kage for første gang. Det er skønt at studere børnene, når de mærker på, griser med og smager på maden. Mange børn spiser med flere sanser, og deres nysgerrighed i forhold til den nye mad er svær at tage fejl af. Børn kan også godt lide at teste tyngdekraften ved at lade ting falde ned på gulvet, herunder mad, bestik og tallerkner. Barnets leg og griseri med maden er en normal del af deres udvikling. Det er derfor vigtigt for barnet at få plads til at prøve sig frem, så slip endelig barnet løs i køkkenet. Nogle gange kan det godt føles stressende eller frustrerende, at barnet griser så meget, men det er vigtigt at være tålmodig. Forbered dig ved at lægge en voksdug under barnets stol. Voksdugen er let at tørre af bagefter. Klæd dit barn på i tøj, der kan holde til at blive griset til, eller klæd barnet af, og køb bestik og porcelæn, som du ikke er øm overfor.
Alt sker i faser, når det gælder børn, også interessen for mad og griseri. Lad dit barn give den gas med griseriet og opleve verden, det er en overgangsperiode – så har dit barn måske fundet nye interesser tidligere, end du tror.
Regelmæssighed
Det er ikke et must at spise på regelmæssige tidspunkter, men der er helt klart store fordele ved en rutine omkring barnet og familiens måltider. Alle børn er forskellige, så lyt til barnets sultsignaler, og planlæg måltiderne efter barnet. Børn har godt af ikke at spise for sent, da de let kan blive for trætte til at spise. Et passende tidspunkt for aftensmaden kan være kl. 16-17. Præcis som de voksne har barnet godt af at spise på regelmæssige tidspunkter. Når man forsøger at spise på samme tid hver dag, indstiller kroppen sig til at få mad på et bestemt tidspunkt og har dermed lettere ved at skabe sultfølelse. Det er vigtigt for barnet at lære at mærke sult- og mæthedsignaler, undgå derfor småspisning mellem måltiderne, og skab i stedet pauser, hvor barnet ikke har noget i munden.
Tag barnet med i køkkenet
Køkkenet er et sted til samvær og giver plads til gode grin og kreativitet, så hyg dig med barnet i køkkenet. For at skabe interesse og en sund indstilling til mad er det godt at lade barnet være med allerede fra starten. Lad barnet været med til at købe ind, pakke maden ud og mærke og dufte til råvarerne. I takt med barnets udvikling og alder kan det være med til forskellige opgaver, fx at skylle grøntsager, skærer bananer med en plastkniv og efterhånden hjælpe med at piske eller røre i gryder.
Mere krydderi på tilværelsen
Husk at krydre maden! Krydderier giver en god smag og er vigtige, selv for de små børn, for at gøre maden tiltalende. Det eneste, du skal være forsigtig med, er salt og kanel, det gælder både børn og voksne. Alle krydderurter kan bruges lige så meget som du har lyst til, også hvidløg, karry og peber.
Lyst til noget sødt
Det er helt naturligt at have lyst til noget sødt, da sødt er den eneste smag, vi kan registrere allerede som nyfødte. Modermælk og modermælkserstatning er sødt i smagen, hvilket gør det lettere at introducere barnet til den første føde.
Slik og søde sager var før i tiden noget ekstra, måske en slikpose om lørdagen eller en ekstra god kage om søndagen. I dag er det normalt, at børn får søde sager flere gange om ugen, enten i form af slik, kager, is eller frugtyoghurt. Børn har et højt næringsbehov, hvilket betyder, at der ikke er meget plads til søde sager (levnedsmidler, der kun tilfører kalorier, ikke næring) for at sikre alle de vigtige vitaminer og mineraler.
I stedet for at tilbyde slik og andre søde sager kan man servere frugt og grøntsager til barnet. Server i små portioner, og del slik, nødder og kager op i mindre stykker. Bland saften op med 50 % vand eller danskvand. Børn, der ikke har drukket andet, tror, at det er sådan saft skal smage.
Slik og søde sager er usundt i store mængder, og det er derfor vigtigere at tænke på, hvilke mængder barnet indtager. Et højt indtag af søde sager i en tidlig alder risikerer at skabe en fortsat lyst til søde ting, som følger barnet op gennem opvæksten.
