Menu

Økologi

Hvad indebærer økologisk landbrug?  –  Svar: Der må ikke anvendes kunstgødning og kemiske bekæmpelsesmidler i økologiske landbrug. Kun naturlige hjælpemidler er tilladt. Derudover skal dyrenes foder hovedsagligt være økologisk. For HiPP er det ikke nok. Vores dyr spiser kun økologisk foder, intet andet.

EU har fastlagt regler for økologisk produktion i såkaldte EF-forordninger. Disse gælder i alle medlemslande og indeholder blandt andet regler for, hvordan det økologiske landbrug og produktionen skal drives. De behandler også, hvordan kontrollen skal foretages, samt hvilke krav der skal være opfyldt for at importere økologiske fødevarer fra lande uden for EU. Hos HiPP følger vi ikke bare reglerne, men stiller endnu højere krav til os selv og vores virksomhed.

Får dyrene antibiotika? – Svar: Iht. EF-forordningerne for økologisk jordbrug skal antibiotika anvendes sparsomt og restriktivt. Men hos HiPP opererer vi med en nultolerance i forhold til behandling med antibiotika. Hvis et dyr har brug for antibiotika, tages det ud af HiPPs produktion og flyttes til en anden gård. Her får dyret al den pleje og omsorg, det har brug for. Vi passer godt på vores dyr, men vi går ikke på kompromis med vores krav til økologisk sikkerhed.

Hvilke rettigheder har dyrene? – Svar: Ifølge EU skal økologiske dyr opholde sig udendørs, så de kan leve naturligt, som dyr er skabt til. Hos HiPP kræver vi desuden, at vores dyr skal leve så langt som muligt fra trafikerede veje og industrier. Vores dyr må heller ikke græsse tæt på konventionelle landbrug.