Menu

Guide om mineraler til små børn

Vi svarer på spørgsmålene om næring og vigtige mineraler, som dit barn har brug for.

Den lille krop har brug for masser af næring, vitaminer og mineraler. Her kan du læse om de mest almindelige mineraler, som alle børn har brug for, hvor meget de skal bruge, og i hvilke typer mad mineralerne findes. Du finder også næringsanbefalinger ved barnets forskellige alderstrin fra seks måneder og helt op til 5 år.

Naturlige mineralstoffer, der er vigtige for alle små børn

Mineralstoffer skal bruges i små mængder og er livsnødvendige for barnets vækst og udvikling. Mineraler indgår i en række forskellige processer i kroppen og har mange specielle funktioner. Kalium, calcium, jern, selen, zink og magnesium er vigtige mineralstoffer, som alle børn har brug for.

Kalium hjælper med at regulerer blodtrykket og er vigtigt for nerverne og musklerne

Kroppen har brug for kalium til bl.a. væske- og syrebalancen og til nervernes og musklernes funktion. Kalium er også med til at regulere blodtrykket. Det er ikke almindeligt med kaliummangel som følge af dårlige madvaner. Men mangeltilstande kan forekomme ved visse sygdomme eller i forbindelse med behandling med visse former for medicin.

Mad, der indeholder ekstra meget kalium

Frugt og bær, kartofler, grøntsager, rodfrugter, ymer og yoghurt er vores største kilder til kalium.

Anbefalet indtag af kalium (mg)

Børn 6-11 måneder (1100 mg) Børn 12-23 måneder (1400 mg) Børn 2-5 år (1800 mg)

Calcium er vigtigt for knogler og tænder

Kroppen har brug for calcium til opbygning af knogler og tænder. Det meste af kroppens calcium findes i knoglerne. Calcium er også nødvendigt for blodets koagulationsevne, og for at nerver og muskler skal kunne fungere normalt. Calciummangel i maden under opvæksten betyder, at knoglerne ikke udvikler sig normalt og kan medføre en øget risiko for knogleskørhed i alderdommen.

Mad, der indeholder ekstra meget calcium

Mejeriprodukter som mælk, ymer, yoghurt og ost har et naturligt indhold af calcium. HiPPs tilskudsnæring, grød og vælling indeholder også calcium. Visse soja- og havredrikke beriges med calcium. Grønne bladgrøntsager, nødder og frø indeholder en mindre mængde calcium.

Anbefalet indtag af calcium (mg)

Børn 6-11 måneder (540 mg) Børn 12-23 måneder (600 mg) Børn 2-5 år (600 mg)

Jern er vigtigt for blodprocenten, immunforsvaret og energiniveauet

Jern er en del af hæmoglobin, der findes i de røde blodlegemener. Hæmoglobin transporterer ilt til kroppens celler. Jern indgår også i en del enzymer. Jernmangel kan give blodmangel, såkaldt jernmangelanæmi. Man bliver bleg, træt, sløv og får nedsat immunforsvar. Jernmangel er den mest almindelige mangeltilstand i Sverige. Børn og unge har brug for meget jern, når de vokser. Kvinder, der menstruerer, og gravide har også et øget behov.

To forskellige typer jern

Mad indeholder to forskellige typer jern: hæmjern, der findes i kød, og ikke-hæmjern, der findes i vegetabilske produkter, men også i en vis grad i kød. Kroppen optager hæmjern betydeligt bedre end ikke-hæmjern. Forskellige faktorer kan påvirke kroppens evne til at udnytte ikke-hæmjern. Ud over kød og fisk øger vitamin C også evnen til at optage jernet. Derimod kan fytinsyre, som frem for alt findes i fuldkornsprodukter som groft brød, brune ris, müsli, ærter, bønner og linser, mindske kroppens optagelse af jern. Med Surdejshævning af brød mindskes fytinsyren, og kroppens evne til at optage jernet øges. Også sort te og fødevarer, der indeholder meget calcium, kan hindre, at ikke-hæmjern udnyttes optimalt.

Mængden af jern i modermælk er lille, men det, der er til stede, har kroppen let ved at optage. I løbet af det første halve år har fuldbårne børn, der ammes, ikke brug for ekstra jern.

Øget jernbehov fra 6 måneder

Fra 6-månedersalderen bør børn få tilskud af andet mad for bl.a. at tilgodese det øgede jernbehov. Tilskudsnæring, vælling og grød i HiPPs sortiment indeholder jern for at give barnet et tilskud, det behøver.

Mad, der indeholder ekstra meget jern

Kød, lever og blodprodukter har et højt jernindhold. Fuldkornsbrød og fuldkornsmel indeholder mere jern end hvidt og fint mel, men indeholder samtidig fytinsyre. Surdejshævning forbedrer kroppens evne til at optage jernet i fuldkornsbrød. Vegetabilske fødevarer som müsli, ærter, bønner og linser samt grønne grøntsager indeholder også jern.

Anbefalet indtag af jern (mg)

Børn 6-11 måneder (8 mg) Børn 12-23 måneder (8 mg) Børn 2-5 år (8 mg)

Selen er antioxidanten, der hjælper kroppen mod frie radikaler

Selen er en antioxidant, der indgår i kroppens forsvar mod frie radikaler. Der er ikke konstateret mangel på selen i Sverige, selvom vi ikke spiser specielt meget selen. I selenfattige områder i Kina har man derimod koblet selenmangel med hjertemuskelforandringer.

Mad, der indeholder ekstra meget selen

Selenindholdet i vegetabilske produkter afhænger blandt andet af, hvor de har vokset. I Norden er selenindholdet i jorden lavt. Derfor er vegetabilske produkter, der har vokset her, relativt selenfattige. De bedste kilder til selen i Norden er fisk, skaldyr, mad af indmad, kød, vildt, æg og mælkeprodukter.

Anbefalet indtag af selen (µg)

Børn 6-11 måneder (15 µg) Børn 12-23 måneder (20 µg) Børn 2-5 år (25 µg)

Zink er godt for nattesynet og væksten

Zink bruges til en række forskellige funktioner i kroppen, blandt andet til knoglevækst, øjets tilpasning til nattesyn og til optimal funktion af køns- og væksthormoner. Zinkmangel hos børn kan føre til dårlig vækst og svækket immunforsvar. Også dårligere sårheling, nattesyn og reduceret smags- og lugtesans er beskrevet.

Mad, der indeholder ekstra meget zink

Zink findes i kød, specielt mørkt kød, mad af indmad, fisk, skaldyr, mælk og mælkeprodukter samt fuldkornsprodukter af brød, gryn og flager. Ved at vælge fuldkornsbrød bagt på surdej forbedres kroppens evne til at udnytte zink i brød.

Anbefalet indtag af zink (mg)

Børn 6-11 måneder (5 mg) Børn 12-23 måneder (5 mg) Børn 2-5 år (6 mg)

Magnesium er vigtigt for omsætningen af calcium og for nerve- og muskelfunktioner

Magnesiummangel på grund af dårlige madvaner er usædvanligt, men kan forekomme ved visse sygdomme og ved behandling med visse lægemidler. Symptomer kan være reduceret vækst, muskelsvaghed, muskelkramper og træthed.

Magnesiummangel på grund af dårlige madvaner er usædvanligt, men kan forekomme ved visse sygdomme og ved behandling med visse lægemidler. Symptomer kan være reduceret vækst, muskelsvaghed, muskelkramper og træthed.

Økologisk jordbrug er godt for magnesiumindholdet

Kemiske gødningsmidler forhindrer planterne i at optage magnesium fra jorden.

Anbefalet daglig tilførsel af magnesium  (mg)

Børn 6-11 måneder (80 mg) Børn 12-23 måneder (85 mg) Børn 2-5 år (120 mg)

Mad, der indeholder ekstra meget magnesium

Magnesium findes primært i vegetabilske produkter som nødder og frø, bælgfrugter og fuldkornsprodukter. Også grønne bladgrøntsager, kød, fisk og skaldyr har et godt indhold. 

 

Modermælk anbefales til spædbørn op til 6-månedersalderen.