Menu

Dagens menu

Vores adfærd grundlægges tidligt, og derfor er det vigtigt at give barnet en god start på livet med gode og sunde vaner. At spise regelmæssigt er vigtigt for at fordele dagens måltider og for at sikre et jævnt indtag af næringsstoffer. Mellem hovedmåltiderne har både børn og voksne brug for at fylde på med energi for at have kræfter til hele dagen. Modermælk og modermælkserstatning er gode mellemmåltider for de små, det samme er jernberiget grød eller vælling. Hvis barnet godt kan lide madder, kan de varieres med forskelligt pålæg, fx flødeost, avocado eller leverpostej. Server gerne samme med lidt frugt, bær eller grøntsager.

Morgenmad

Modermælk eller modermælkserstatning, børnegrød eller vælling. (sammenlagt bør vælling- og grødmåltider ikke udgøre mere end tre måltider om dagen. Barnet har også brug for at vænne sig til anden mad og træne i at tygge mad med grovere konsistens.)

Mellemmåltid I

Gerne et stykke frugt.

Frokost

Kartofler, pasta, ris, brød, bulgur eller lignende er en god base i måltiderne sammen med rodfrugter og grøntsager. Kød, fisk, kylling, æg, bønner, linser eller tofu gør måltidet komplet. Afslut gerne med lidt frugt eller bær. Frugt og bær indeholder vitaminer, blandt andet C-vitamin, som hjælper barnet med at optage det jern, der findes i maden.

Mellemmåltid II

Børnegrød, frugt eller frugtpuré.

Aftensmad

Aftensmaden bør sammensættes og indeholde lignende råvarer som frokosten. Tænk over at variere udvalget af proteinkilder..

Aftensmåltid

Modermælk eller modermælkserstatning, børnegrød eller vælling.

Madder

Når barnet begynder at tygge, kan du også give madder som mellemmåltid. Tænk på at vælge blødt brød, og fjern skorperne. Hvis du vælger smørbart pålæg og skære brødet i bidder, er det lettere for barnet at spise selv.